Bitcoin Skatterådets afgørelse

Ved kendelse af 25. marts 2014 kom Skatterådet med sin afgørelse omkring Bitcoin. Skatterådet konkluderede – ikke overraskende – at Bitcoin ikke er en valuta.

Men herefter kom Skatterådet med 3 overraskende udmeldinger.

1. Man nægter at anerkende Bitcoin som betaling:

Skatterådet meddelte, at hvis man modtager betaling i Bitcoin, skal det sidestilles med, at man først har fået pengene i danske kroner (eller anden anerkendt valuta), og herefter har købt Bitcoin for pengene ud fra en privat interesse for Bitcoin, der er virksomheden fuldstændig uvedkommende.

Det skal altså ikke betragtes som en byttehandel, hvilket umiddelbart er det mest nærliggende. Selvom Skatterådet ikke direkte har taget stilling hertil, må det medfører, at der ikke skal være moms på Bitcoins, når de skifter ejer i forbindelse med køb.

Det er uafklaret om betaling i Bitcoins skal betragtes som en privat hævning for virksomhedsejeren, når virksomheden modtager betaling i Bitcoins, hvilket ville være den naturlige konsekvens af Skatterådets synpunkt.

2. Gevinster på Bitcoins er skattefri

Skatterådet meddelte, at gevinster på Bitcoin som udgangspunkt er skattefire, da det skal sidestilles med salg af privat indbo. Har man en egentlig virksomhedsaktivitet med løbende køb og salg af Bitcoin, hobby-virksomhed eller erhvervsmæssig-virksomhed, skal gevinsterne dog beskattes.

Er der tale om egentlig erhvervsmæssig Bitcoin-virksomhed, vil underskud tillige kunne fratrækkes. Men ikke hvis hobby-Bitcoin-virksomhed. Man betragter således ikke Bitcoin som et spekulationsaktiv på samme måde som guldbarer og uindfattede diamanter.

Der er tale om et spekulationsaktiv, hvis formålet med at erhverve aktivet er at videresælge det med fortjeneste. Man kunne måske nok med rette argumentere for, at Bitcoin netop erhverves med henblik på salgsfortjeneste. Men ikke ifølge Skatterådet.

3.Udgifter til Bitcoin-exchangeren er ikke fradragsberettiget

Skatterådet meddelte tillige, at den erhvervsvirksomhed, der køber erhvervsaktiver med Bitcoin ikke har fradrag for den omkostning virksomheden har til Bitcoin-exchangeren – og dette selvom sælger insisterer på betaling i Bitcoin – f.eks. fordi sælgeren ikke har nogen bankkonto.

Ny Finanskrise

Skal vi forberede os på en ny finanskrise?
Dirk Bezemer, der er økonomiprofessor ved det hollandske universitet Groningen, besluttede at undersøge hvilke økonomier, der i god tid – og på kvalificeret vis – havde forudset finanskrisen. kilk her

Listen kom til at indeholde 11 navne, herunder to danske. Det uhyggelige er imidlertid, at økonomerne på listen mener vi går mod en endnu større finansiel krise.

Ifølge disse økonomer opstod finanskrisen fordi bankernes udlån og korresponderende kredit-pengeproduktion løb løbsk og skabte prisbobler på ejendomme og aktier, der efterfølgende sprang.

Bankerne har via fractional banking fået det uheldige privilegium, at de kan udbetale låneprovenuet i bankkredit-penge (indlån) – selvom der ikke er reel pengedækning (opsparing) for disse kreditpenge –  kilk her   

Jf., bl.a. udtalelse fra Michael Kumhof  (Deputy Division Chief, Modeling Unit, Research Department, International Monetary Fund), der på en konference den 17. april 2013 in Philadelphia udtaler:

“The key function of banks is money creation, not intermediation. And if you tell that to a mainstream economist, that’s already provocative, even though it’s hundred percent correct.” – klik her:

Ifølge disse 11 økonomer er det derfor katastrofalt, at politikkerne vil prøve at kick-starte økonomien ved at sænke renten yderligere og tilstræbe et nyt udlånsboom – som netop har skabt finanskrisen.

Økonom Steve Keen, der er blandt de 11 økonomer på listen, taler på alle 11 økonomers vegne når han på sin hjemmeside skriver således:

“This financial tsunami was caused by the bursting of asset price bubbles driven by excessive levels of debt, but the bursting of those asset bubbles hasn’t eliminated the debt—far from it. Instead, economic performance for the next decade or more will be driven by the private sector’s attempts to reduce its debt levels, and this will depress economic activity for years. Unlike a tsunami, a debt crisis is a wave of destruction that keeps on rolling unless the debt is deliberately eliminated.

Everything that is being done by policy makers around the world is instead trying to restart private borrowing. A better analogy is therefore not a tsunami but a drug overdose—and our “neoclassical” economic doctors are attempting to bring the patient back to health by administering more of the same drug.”

Det er også bekymrende, at stort alle økonomer, der har forudset finanskrisen er ikke mainstreame økonomer. American Economic Review, som er et af de mest anerkendte tidsskrifter for nationaløkonomer, havde ikke en eneste artikel, der forudså finanskrisen.

Mainstreamøkonomerne betragter finanskrisen som en black-swan-begivenhed – altså et ekstremt uheldigt sammentraf af tilfældige begivenheder – og er ikke klar over, at det er deres egen økonomisk rådgivning til politikkerne, der havde fremkaldt finanskrisen.

Og som Asbjørn Christensen (skrevet historie-speciale omkring finanskriser) skriver i sin kronik i kristelig dagblad d. 29. maj 2012, der bærer overskriften ”Hvad har lært af finanskrisen”.

”Svaret på det indledende spørgsmål, hvad vi har lært af finanskrisen, er klokkeklart: Intet som helst. Jeg ser ikke nogen erkendelse, nogen operationel økonomisk teori i bredere kredse eller blandt de afgørende aktører, der antyder, at vi ikke engang ad åre igen vil skulle spille de samme roller i det forløb, som en kreditboble og en efterfølgende finanskrise er.”

 

Bitcoin – the new world order i finansiel tænkning.

For virkelig at forstå potentialet i Bitcoin skal man forstå problemet med det nuværende pengesystem. I hele den vestlige verden har vi det som kaldes fiat-penge, hvilket betyder penge, der i sig selv er værdiløse, og derfor kun får værdi via lovgivning.

Fiat-penge giver ejeren en statsgaranteret ret til at konfiskere andres aktiver – uden at give erstatning. Vi behøver således ikke frygte, at Magasin kun vil modtage guld eller Bitcoin som betaling. For hvis det skulle ske, vil politiet hente ledelsen i Magasin.

Alle aktiver i Danmark skal være til salg i nomineret kroner og al gæld skal kunne udlignes via de fiat-penge staten producerer. Man kalder også fiat-penge politi-penge fordi det i sidste ende er politiet, der garanterer fiat-pengenes værdi. Vi respekterer således, at fiat-pengene har værdi, fordi vi er tvunget til det.

Problemet er blot, at fiat-lovgivningen ikke kan håndhæves grænseoverskridende. Hvis Harrods i London ikke vil modtage danske kroner som betaling, kan vi ikke sende det danske politi efter ledelsen i Harrods.

Nationale fiat-penge kan således ikke anvendes grænseoverskridende med euroen som en særskilt undtagelse, men heller euroen kan anvendes udenfor euro-zoner. Hvis grænseoverskridende handler skal være mulige via disse nationale fiat-penge, er Nationalbankerne tvunget til at være fiat-money-converter, hvilket skaber problemer.

Ønsker man at købe ind i USA må Nationalbanken modtage fiat-kroner og skaffe fiat-dollars, i sidste end via lån. Modtager en dansk virksomhed fiat-dollars må Nationalbanken modtaget fiat-dollars og producerer fiat-kroner til virksomheden.

Hvis senariet skal overføres på nationalt plan svarer det til, at vi ikke havde en national valuta, og at alle virksomheder producerede sine egne penge. Magasin producerer Magasin-penge, der kun kan bruges i Magasin, Illum producerer Illum-penge, der kun kan bruges i Illum og slagteren producerer slagterpenge, der kun kan bruges hos denne slagter osv. Herefter skulle bankerne så oprette en byttebørs til alle disse penge. Det er sådan internationale handler reelt foregår og flere tusinde milliarder bruges til at konvertere disse fiat-penge, så internationale handler bliver mulige.

De nuværende fiat-penge gør det også vanskeligt at styre økonomien. Hvis Danske bank låner 1. mia. dollars i udlandet skal Nationalbanken konvertere disse dollars til kroner – og via frational reserve banking kan disse Nationalbank-penge (high-powered-money) konverteres til bank-kredit-penge på ca. 70 mia.kr.

Disse bank-kredit-penge påvirker økonomien på samme måde som rigtige penge, og skaber voldsomme prisforstyrrelser (prisbobler på boliger mv.) i økonomien.

Bitcoin kan på sigt blive en utrolig hensigtsmæssig intermedia-valuta, der gør, at man kan benytte sin lokale fiat-valuta til at betale for varer i udlandet – uden at Nationalbanken behøver at være indblandet – og vi kan få en mere stabil økonomi.

S.M.B.A. – Selskaber

S.M.B.A.-selskaber har eksisteret siden 1889, men har været meget lidt benyttet frem til 2006. Forskellige love og praksis har gjort dem mindre egnede til almindeligt brug.

Fordele for S.M.B.A-selskaber:

  1. Der er ingen kapitalkrav
  2. Aktionærlån er tilladt
  3. S.M.B.A-selskaber kan udlodde udbytte flere gange om året
  4. S.M.B.A-selskaber har ingen pligt til at udarbejde årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for små virksomheder
  5.  Anonymitet da man i S.M.B.A-selskaber kan udarbejde en undtagelseserklæring i stedet for en årsrapport
  6.  ind- og udtræden af nye medlemmer giver ikke uheldige skattemæssige konsekvenser
  7.  S.M.B.A.-selskabet er kun fuldt skattepligtigt til Danmark, hvis S.M.B.A. selskabet har ledelsens sæde i Danmark
  8.  Ingen pligt til at bruge revisor
  9.  Ingen formkrav omkring afholdelse af generalforsamling mv.
  10.  Ingen problemer med ulovlig efterstiftelse
  11.  Ingen problemer med ulovlig selvfinansiering
  12.  Velegnet til holdingselskab da det letter generationsskifte, og kan forhindre havelåge-beskatning

Ulemperne ved s.m.b.a.-selskaber er følgende:

  1. S.M.B.A.-selskabet skal have minimum 2 ejere i hele dets levetid
  2. Overskud og underskud skal fordeles ligeligt
  3. Mere bureaukratisk for et S.M.B.A.-selskab at få et momsnummer (chikane fra skattemyndighederne)
  4. Der skal være aktiv deltagelse fra medlemmerne i s.m.b.a.-selskabet (står ikke i loven, men i lovbemærkningerne, men ingen ved hvad det reelt betyder).
  5. Ifølge Erhvervsstyrelsen må s.m.b.a.-selskaber ikke udstede ejerbeviser (fremgår ikke af loven eller andre primære retskilder)
  6. Ifølge Erhvervsstyrelsen skal S.M.B.A-selskaber have erhvervsdrift allerede fra anmeldelsestidspunktet
  7. Det koster en afgift til staten på 2.150 kr. at stifte et S.M.B.A-selskab
  8. SMBA-selskaber må ikke længere stiftes som skuffeselskaber (står ikke i loven eller lovbemærkningerne)

Guld som investering og skattely

Guld som investering og skattely

Guld er blevet en succesfuld safe-habour for et stigende antal investorer, hvilket skyldes mistillid til de gængse pengesystemer, de vestlige regeringers kamp mod sorte penge og en særlig skattebegunstigelse af guld. Vi giver nedenfor en redegørelse for guld-investorernes logik.

 

Frygten for et kollaps af euro og dollar?

For at forstå denne frygt, skal vi have en kort introduktion til Nationaløkonomi. Forud for 15. august 1971 var alle vestlige valutaer de facto på en guldstandard via Bretton wood samarbejdet. De enkelte valutaer var bundet op på dollaren, der igen kunne konverteres til guld til en fast pris (35 $/ounce guld).

D. 15. august 1971 meddelte præsident Richard Nixon, at dollaren ikke længere kunne konverteres til guld og alle vestlige valutaer blev såkaldte fiat-penge (USA erklæret sig selv konkurs). Altså penge, der ikke kan konverteres til noget af værdi, hvorfor det kun er lovgivning (tvang), der holder værdien oppe. Siden 1971 har guldet været en upolitisk skygge-valuta, der virker som en omvendt kanariefugl, der klare sig godt, når dollaren klarer sig dårligt. Guldet er steget fra 35 dollar/ounce i 1971 til 1702 dollar/ounce i 2012.

Økonomerne James Turk og Peter Shiff, der begge forudså finanskrisen komme, advarer om et kommende dollar- og EURO-kollaps, hvis politikkerne vil løse gældskrisen via pengetrykning (nationalbanken bruge seddelpressen til at indfri statsgælden (køber statsobligationer) og bankernes gæld).

Hvis dem, der ejer amerikanske og europæiske obligationer, frygter en voldsom de facto devaluering via denne pengetrykning, kan det få dem til at sælge EURO- og dollar-obligationerne, og hvis det sker for ukontrollabelt, kan valutaerne kollapse og guldet stige eksplosivt.

 

Kampen mod sorte penge og kreditorly øger prisen på guld

I 2013 skal den amerikanske FATCA-lov vedtages, der indebære, at alle banker i hele verden skal indberette automatisk til de amerikanske skattemyndigheder omkring amerikanske statsborgere, og det må forventes, at EU vil følge efter med en tilsvarende lov.

Philipp Hildebrand, tidligere leder af Nationalbanken i Schweiz, mener, at i løbet af 5 år vil der være automatisk skatte-indberetning fra alle Schweiziske banker til kundernes hjemland, og al bankhemmelighed er dermed definitivt fjernet.

Endvidere må det antages, at bankerne i den nærmeste fremtid vil blokere flere og flere transaktioner, hvis de skattemæssigt eller i anden sammenhæng virker mistænkelige. Bankerne vil tillige i stigende omfang fryse-bankkontiene, hvis ind- og udbetalinger virker atypiske, og man kan blive pålagt at indhente en revisionsredegørelse for egen regning til at dokumentere lovligheden i transaktionerne.

Det må også forventes, at bankerne i stigende grad vil opsige arrangementer med kunder fra høj-risiko-lande grundet overvågningsomkostningerne, reputational-damage og risikoen for eventuelle bøder, hvis ulovlig kontobrug finder sted.

Det tilbageværende skatte- og kreditorly er derfor guld, og formuerne bliver da også konverteret til guld i accelererende tempo, hvilket øger prispresset på guld.

Ligeledes bliver betalinger i guld mere og mere almindligt, hvilket i sig selv øger guldværdien. Flere firmaer tilbyder nu digitale guldbank-konti, hvor man kan betale regninger med digitale guldcheck, som modtageren kan konvertere til dollars eller euro.

Alternativt vil Guld i 2013 og fremefter fungere som en såkaldt intermediary valutal, når der skal overføres penge mellem høj-risiko-lande og almindelig vestlige lande for at undgå, at bankerne fastfysrer transaktionerne.

Disse guldfirmaer tjener styrtende med penge, da konverteringen til almindelig valuta typisk koster 2-4 pct., hvilket hurtigt kan blive til astronomiske beløb.

 

Tilbagevenden til guldstandarden?

I øjeblikket er guld et såkaldt tier-2 aktiv for bankerne, hvilket betyder, at kun 50 % af guldværdien kan medregnes til bankens likviditets-buffer, men rygtet går, at det snart bliver et tier-1 aktiv, hvorefter 100 % af guldværdien kan indgå i bankens særlige likviditetsreserve.

Hvis det sker, vil det medføre en voldsom øgning i efterspørgslen efter guld.

 

Petro-dollar-systemet vil blive afviklet?

I 1973 blev indført petro-dollar systemet, hvorefter næsten al oliehandel skulle afvikles i dollars, og tillige blev dollarprovenuet i høj grad reinvesteret i USA, hvilket gav dollaren en ubetinget førerposition i forhold til andre valutaer.

Oprindeligt ønskede OPEC en særlig olievaluta, der skulle være en sammenblanding af guld, D-mark, Britiske pund, Yen, Franske franc og amerikanske dollars.

Men USA fik handlet på plads, at oliehandlen udelukkende skulle ske i dollars. Men Iran, der er OPEC’s næststørste olieproducent, tager ikke længere imod dollars, men derimod guld og andre valutaer. Kina, Japan og Indien har f.eks. fået lov til at betale for olien med sine egne valutaer.

Lande som Nordkorea, Syrien og Venezuela er også kommet på listen over lande, der ikke modtager dollars for deres oliebetalinger. Yderligere har United Arab Emirates givet Kina mulighed for at betale for olie i Yuan.

Hvis flere olielande opgiver dollaren som eneste betalingsmiddel, så kan det medføre et efterspørgsel-kollaps på dollars, og guldet målt i dollars vil tage drastiske stigninger. Irak forlod dollaren som oliebetaling i år 2000 og valgte EURO. Rygtet siger, at det var den egentlige grund til invasionen af Irak.

Da USA i maj 2003 fik kontrol over olien i Irak blev EUROen vraget til fordel for dollaren.

 

Dollaren som verdens handelsvaluta vil sandsynligvis stoppe

BRICS landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og sydafrika) er blevet enig om, at gå uden om dollaren ved interne handler, og Japan, Rusland og Kina har lavet tilsvarende aftale.

I en IMF Report 7 januar 2011 taler man om at skabe en verdensvaluta uden at præcisere det nærmere, men flere gætter på en guldstandard.

UN meddelte I 2010: “A new global reserve system could be created, one that no longer relies on the United States Dollar as a single major reserve currency”

Bill Murphy, Chairman, Gold anti-Trust action CMTE, udtaler, at flere nationalbanker (Indien, Rusland, Mexico, Kina og Tyrkiet) allerede er begyndt at forberede sig på en kraftig devaluering af EURO- og dollar, hvorfor disse Nationalbanker i stilhed konverterer sine dollar- og EURO-reserver til guld og andre valutaer.

Kina, der er verdens største guldproducent, har en særlig interesse i at vende tilbage til guld. Mister dollaren sin status som central verdensvaluta, vil centralbankernes behov for oplagring af dollars mindskes betydeligt.

 

Guld og andre ædelmetaller er i Danmark skattebegunstiget?

Guld og andre ædelmetaller er i Danmark skattebegunstiget forstået på den måde, at det ikke bliver ramt af den særlige skattely-skat (CFC-skat).

CFC-skat betyder, at hvis man har sine finansielle aktiver i et selskab fra et lavskatte-land, så skal den finansielle indtægt i skattely-selskabet påføres direkte på aktionærens selvangivelse. Men ædelmetaller er undtaget, da de ikke betragtes som finansielle aktiver.

Man kan således placere guldet i et BVI-selskab uden at blive ramt af den særlige skattely-skat.

Den helt store gevinst kommer dog, hvis man vil lade sit guld agere bankkonto for offshore selskaber, der vil benytte guld som betalingsmiddel, og dermed betalingsmæssigt gå uden om bankerne. Guldbeholdning kommer til at virker som en såkaldt loaded currency. Men får sit guld digitaliseret, hvorefter man sælger digitale guld-ejerandele og forpligtiger sig til tilbagekøb heraf. Man sælger f.eks. til 2 pct. over spotprisen tilbagekøber til 2 pct. under spotprisen, hvilket kan blive til en meget gunstig forretning – uden risiko. Hvis disse digitale guld-check har levetid på 4 uger, så kan man nemt få en skatte- og risiko forretning på ca. 15-30 pct.

Spørgsmålet er så, om man har moral til at hjælpe skatte- og kreditorflygtninge fra Østeuropa, men for investorer, der har deponeret moralen i straffeloven, er det ubetinget en af de bedste lovlige investeringer man kan foretage.

Vil danske anpartsselskaber blive udkonkurreret af billige engelske selskaber?

Med vedtagelsen af L84 i marts måned 2011 blev aktie- og anpartsselskaber i andre EU- lande ligestillet med danske selskaber således, at danske virksomhedsejere nu også kan overdrage sin personlige virksomhed skattefrit til Engelske selskaber. Den sidste rest af skattemæssig diskrimination er hermed borte.

Den hidtidige skatteret og diskrimination af Engelske Selskaber mv:

Det har siden 1999 været muligt for danske virksomhedsejere at drive virksomhed i et Engelsk selskab – selvom al aktivitet udelukkende foregår i Danmark, og der reelt kun er en postkasseadresse i England. Det frie valg mellem forskellige landes regler om selskabsetablering kaldes lidt nedladende ”forum shopping”, og der er blandt teoretikerne delte meninger om forum shopping er gavnligt eller ikke gavnligt for et samfund. Vi ser det som gavnligt for virksomhederne, at de kan vælge den selskabsform, som passer bedst.

Skattemæssigt giver det ikke direkte fordele, da Engelske selskaber med dansk ledelse skal beskattes som danske selskaber. Men selskabsretligt kan der være store fordele – særligt med engelske, hvor blandt andet nul-kapitalkravet og lovlige aktionærlån tiltrækker mange små iværksættere.

For at undgå, at Danmark skulle blev oversvømmet af sådanne nul-kapitalselskaber fra England, vedtog folketinget så i 2000 et kapitalkrav på 125.000 kr. for at få et momsnummer, men dette kapitalkrav faldt væk i 2006.

Den sidste rest af diskrimination gik så ud på, at danske aktie- og anpartsselskaber havde monopol på at kunne være det modtagende selskab i en skattefri virksomhedsomdannelse. Men dette danske monopol er nu brudt med vedtagelsen af L 84 i 2011.

Fordele ved engelske selskaber?

Engelske selskaber er langt billigere at stifte, billigere i bogføring og typisk er der ingen revisionspligt – med mindre aktiviteten bliver meget stor.

I England har man altså taget konsekvensen af, at behovet for revision af små selskaber med få ansatte og en overskuelig økonomi i realiteten ikke er til stede.

Er årlig revisionsbesparelse på 20.000 kr. vil således ikke være usædvanlig og dertil kommer mindre bureaukrati.

Tillige er aktionærlån tilladt i engelske selskaber.

Hvad kan vi forvente os?

Hvis man i Danmark ikke ændrer lovgivningen for danske kapitalselskaber, så må det antages, at navnlig mindre virksomheder helt vil undgå danske selskaber, og det kan blive et administrativt mareridt for danske kuratorer og myndigheder.

Lad os antage, at en dansk skatteyder stifter et dansk I/S via to billige Gibraltar-selskaber – og alt løbende overskud flyttes til Gibraltar-selskabet.

Hvis interessentskabet ikke afregner korrekt moms og indkomstskat (på vegne af Gibraltar-selskaberne), så skal myndighederne tage de to Gibraltar-selskaber under konkursbehandling.

Hvad bør gøres?

I 2000 tabte Danmark Centros sagen, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde nægtet filial-registrering af et Engelsk selskab med henvisning til, at den engelske selskabsetablering alene var gennemført for at omgå de danske selskabsretlige regler omkring kapitalkrav.

Derfor indførte man skattelovgivningen kapitalkrav i 2000 på 125.000 kr. for udenlandske selskaber med filial i Danmark.

I lovbemærkningerne skrives:

”En af konsekvenserne af Centros-sagen er, at kreditorernes, herunder told- og skattemyndighedernes muligheder for at inddrive tilgodehavender, forringes væsentligt, da det med virksomheder som Centros Ltd på den ene side ikke vil være muligt at gøre et personligt ansvar gældende, og da der på den anden side reelt ikke er nogen kapital i selskabet, der eventuelt vil kunne dække et tilgodehavende. Da der som nævnt ovenfor gives kredit med betalingen af skatter og afgifter, er told- og skattemyndighederne som den altovervejende hovedregel kreditor i virksomheder, der driver erhvervsvirksomhed i Danmark. Konsekvensen af Centros-sagen er derfor mere vidtgående for told- og skattemyndighederne end for “almindelige” kreditorer, da told- og skattemyndighederne ikke kan nøjes med at lave “forretning” med de sikre debitorer. Samlet set må det siges, at told- og skattemyndighederne med afsigelsen af Centros-sagen bliver stillet væsentligt ringere med hensyn til sikkerhed for inddrivelse af skatte- og afgiftskrav mod filialer af EU-selskaber, eftersom selskabskapitalen kan være væsentlig lavere end efter danske krav.”

Sikkerhedskravet blev fjernet igen i 2006 med følgende begrundelse:

”Generelt kritiseres reglerne således for at være administrativt besværlige, for at ramme for bredt samt for ikke at nå deres formål, nemlig at sikre kreditorerne mod beskedent kapitaliserede selskaber. Selvom et selskab opfylder det stillede formuekrav, er det ikke ensbetydende med, at det yder selskabets kreditorer nogen som helst form for sikkerhed. Den oplyste formue kan således meget vel være til stede på registreringstidspunktet for senere at blive taget ud af selskabet/filialen.

Set i lyset af den anførte kritik, samt de foreslåede stramninger af reglerne om sikkerhedsstillelse i opkrævningslovens § 11, foreslås reglen i opkrævningslovens § 11 a ophævet.”

Man kan undre sig over, at lovgiver fjerner kravet om sikkerhedsstillelse for udenlandske selskaber med henvisning til, at det alligevel ikke giver nogen sikkerhed for kreditorerne, samtidig med, at kapitalkravet opretholdes for danske selskaber – netop med henvisning til, at det giver sikkerhed for kreditorerne.

Lovgiver har helt uforståeligt givet udenlandske selskaber en stor konkurrencefordel. Denne konkurrencefordel bør udlignes.

Med venlig hilsen
Thorbjørn Henriksen

Cand.merc.aud, MTL