Vil danske anpartsselskaber blive udkonkurreret af billige engelske selskaber?

Med vedtagelsen af L84 i marts måned 2011 blev aktie- og anpartsselskaber i andre EU- lande ligestillet med danske selskaber således, at danske virksomhedsejere nu også kan overdrage sin personlige virksomhed skattefrit til Engelske selskaber. Den sidste rest af skattemæssig diskrimination er hermed borte.

Den hidtidige skatteret og diskrimination af Engelske Selskaber mv:

Det har siden 1999 været muligt for danske virksomhedsejere at drive virksomhed i et Engelsk selskab – selvom al aktivitet udelukkende foregår i Danmark, og der reelt kun er en postkasseadresse i England. Det frie valg mellem forskellige landes regler om selskabsetablering kaldes lidt nedladende ”forum shopping”, og der er blandt teoretikerne delte meninger om forum shopping er gavnligt eller ikke gavnligt for et samfund. Vi ser det som gavnligt for virksomhederne, at de kan vælge den selskabsform, som passer bedst.

Skattemæssigt giver det ikke direkte fordele, da Engelske selskaber med dansk ledelse skal beskattes som danske selskaber. Men selskabsretligt kan der være store fordele – særligt med engelske, hvor blandt andet nul-kapitalkravet og lovlige aktionærlån tiltrækker mange små iværksættere.

For at undgå, at Danmark skulle blev oversvømmet af sådanne nul-kapitalselskaber fra England, vedtog folketinget så i 2000 et kapitalkrav på 125.000 kr. for at få et momsnummer, men dette kapitalkrav faldt væk i 2006.

Den sidste rest af diskrimination gik så ud på, at danske aktie- og anpartsselskaber havde monopol på at kunne være det modtagende selskab i en skattefri virksomhedsomdannelse. Men dette danske monopol er nu brudt med vedtagelsen af L 84 i 2011.

Fordele ved engelske selskaber?

Engelske selskaber er langt billigere at stifte, billigere i bogføring og typisk er der ingen revisionspligt – med mindre aktiviteten bliver meget stor.

I England har man altså taget konsekvensen af, at behovet for revision af små selskaber med få ansatte og en overskuelig økonomi i realiteten ikke er til stede.

Er årlig revisionsbesparelse på 20.000 kr. vil således ikke være usædvanlig og dertil kommer mindre bureaukrati.

Tillige er aktionærlån tilladt i engelske selskaber.

Hvad kan vi forvente os?

Hvis man i Danmark ikke ændrer lovgivningen for danske kapitalselskaber, så må det antages, at navnlig mindre virksomheder helt vil undgå danske selskaber, og det kan blive et administrativt mareridt for danske kuratorer og myndigheder.

Lad os antage, at en dansk skatteyder stifter et dansk I/S via to billige Gibraltar-selskaber – og alt løbende overskud flyttes til Gibraltar-selskabet.

Hvis interessentskabet ikke afregner korrekt moms og indkomstskat (på vegne af Gibraltar-selskaberne), så skal myndighederne tage de to Gibraltar-selskaber under konkursbehandling.

Hvad bør gøres?

I 2000 tabte Danmark Centros sagen, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde nægtet filial-registrering af et Engelsk selskab med henvisning til, at den engelske selskabsetablering alene var gennemført for at omgå de danske selskabsretlige regler omkring kapitalkrav.

Derfor indførte man skattelovgivningen kapitalkrav i 2000 på 125.000 kr. for udenlandske selskaber med filial i Danmark.

I lovbemærkningerne skrives:

”En af konsekvenserne af Centros-sagen er, at kreditorernes, herunder told- og skattemyndighedernes muligheder for at inddrive tilgodehavender, forringes væsentligt, da det med virksomheder som Centros Ltd på den ene side ikke vil være muligt at gøre et personligt ansvar gældende, og da der på den anden side reelt ikke er nogen kapital i selskabet, der eventuelt vil kunne dække et tilgodehavende. Da der som nævnt ovenfor gives kredit med betalingen af skatter og afgifter, er told- og skattemyndighederne som den altovervejende hovedregel kreditor i virksomheder, der driver erhvervsvirksomhed i Danmark. Konsekvensen af Centros-sagen er derfor mere vidtgående for told- og skattemyndighederne end for “almindelige” kreditorer, da told- og skattemyndighederne ikke kan nøjes med at lave “forretning” med de sikre debitorer. Samlet set må det siges, at told- og skattemyndighederne med afsigelsen af Centros-sagen bliver stillet væsentligt ringere med hensyn til sikkerhed for inddrivelse af skatte- og afgiftskrav mod filialer af EU-selskaber, eftersom selskabskapitalen kan være væsentlig lavere end efter danske krav.”

Sikkerhedskravet blev fjernet igen i 2006 med følgende begrundelse:

”Generelt kritiseres reglerne således for at være administrativt besværlige, for at ramme for bredt samt for ikke at nå deres formål, nemlig at sikre kreditorerne mod beskedent kapitaliserede selskaber. Selvom et selskab opfylder det stillede formuekrav, er det ikke ensbetydende med, at det yder selskabets kreditorer nogen som helst form for sikkerhed. Den oplyste formue kan således meget vel være til stede på registreringstidspunktet for senere at blive taget ud af selskabet/filialen.

Set i lyset af den anførte kritik, samt de foreslåede stramninger af reglerne om sikkerhedsstillelse i opkrævningslovens § 11, foreslås reglen i opkrævningslovens § 11 a ophævet.”

Man kan undre sig over, at lovgiver fjerner kravet om sikkerhedsstillelse for udenlandske selskaber med henvisning til, at det alligevel ikke giver nogen sikkerhed for kreditorerne, samtidig med, at kapitalkravet opretholdes for danske selskaber – netop med henvisning til, at det giver sikkerhed for kreditorerne.

Lovgiver har helt uforståeligt givet udenlandske selskaber en stor konkurrencefordel. Denne konkurrencefordel bør udlignes.

Med venlig hilsen
Thorbjørn Henriksen

Cand.merc.aud, MTL