Selskaber i EU
Det er endnu ikke gået op for advokater og revisorer, hvor store muligheder der gemmer sig i udenlandske selskaber indenfor EU – både i relation til skatteplanlægning og kreditorbeskyttelse mv. F.eks. kan man i lande som Gibraltar, Cypern og Malta vælge et selskab som direktør, hvilket giver ekstra kreditorbeskyttelse og mulighed for skatteplanlægning. Endvidere har flere lande lempeligere revisionskrav, og det er væsentlige billigere i revisionsomkostninger. Læs mere om selskaber indenfor EU Det er endnu ikke gået op for advokater og revisorer, hvor store muligheder der gemmer sig i udenlandske selskaber indenfor EU – både i relation til skatteplanlægning og kreditorbeskyttelse mv. F.eks. kan man i lande som Gibraltar, Cypern og Malta vælge et selskab som direktør, hvilket giver ekstra kreditorbeskyttelse og mulighed for skatteplanlægning. Endvidere har flere lande lempeligere revisionskrav, og det er væsentlige billigere i revisionsomkostninger. Læs mere om selskaber indenfor EU
SE-Selskaber
Et SE-selskab betyder europæisk selskab (societas europaea) og kan beskrives som et fælleseuropæisk aktieselskab, der bliver stiftet på baggrund af en selvstændig lovgivning, der gælder for alle EU-medlemslandene, samt EØS-landene (dvs. Norge, Island og Liechtenstein). Lovgivningen er vedtaget med henblik på at gøre det lettere for selskaber – der er stiftet i forskellige EU- og EØS-lande – at fusionere, etablere et holdningsselskab eller et fælles SE-datterselskab. SE-selskaber er baseret på forordningen om statut for det europæiske selskab, der trådte i kraft i 2004. Inden for dansk lovgivning findes Bekendtgørelse af lov om det europæiske selskab – også kaldet SE-loven. Læs hele bekendtgørelsen på Retsinformations hjemmeside her. Stiftelse af et SE-selskab SE-selskaber kan ikke stiftes direkte, men kun etableres i forbindelse med grænseoverskridende omstruktureringer. Loven nævner fire måder, hvorpå et SE-selskab kan stiftes: 1. ved grænseoverskridende fusion, 2. ved stiftelse af et holdningsselskab, 3. ved stiftelse af et fælles SE-datterselskab eller 4. ved omdannelse fra et aktieselskab til et SE-selskab. AD 1: Et SE-selskab kan stiftes ved fusion af aktieselskaber, hvis mindst to af selskaberne hører under forskellige medlemslandes lovgivning. AD 2: Et SE-selskab kan stiftes ved at aktieselskaber eller andre selskaber med begrænset ansvar (f.eks. anpartsselskaber) etablerer et holdningsselskab. Her gælder det samme som ved ovenstående stiftelse; at minimum to af selskaberne skal være omfattet af forskellige medlemslandes lovgivning. Det kan også lade sig gøre, hvis selskaberne i mindst to år har haft et datterselskab eller en filial i et andet medlemsland. AD 3: Selskaber kan stifte et fælles SE-datterselskab, hvis de som ovenstående er omfattet af forskellige medlemslandes lovgivning eller i mindst to år har haft datterselskab/filial i et andet medlemsland. AD 4: Den sidste form for stiftelse indebærer, at et aktieselskab kan omdannes til et SE-selskab, hvis selskabet har haft et datterselskab i et andet medlemsland i minimum to år. Læs mere om stiftelse af et SE-selskab i Erhvervsstyrelsens Vejledning om anmeldelse af europæiske selskaber fra side 9. Her kan du bl.a. også læse om reglerne for, hvordan man anmelder og registrerer et SE-selskab i Danmark på side 6. Godt at vide Et SE-selskab skal organiseres med en generalforsamling og en ledelse. Der er to måder at organisere ledelsen på: 1. Det enstrengede system med et administrationsorgan eller 2. Det tostrengede system med et ledelsesorgan og et tilsynsorgan. I det tostrengede system er det ledelsesorganet, der administrerer selskabet og repræsenterer det ved retshandler, og tilsynsorganet udpeger og vælger ledelsesorganets medlemmer. Et SE-selskabs aktiekapital skal være på minimum 120.000 euro. Det kan angives i danske kroner eller euros. I Danmark er det Erhvervsstyrelsen, der foretager registrering af oprettelse og likvidation (ophør) af SE-selskaber. Et SE-selskab er underlagt – med forbehold af bestemmelserne i forordningen – de regler, der gælder for aktieselskaber, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Dvs. hvis et SE-selskab er oprettet og registreret i Danmark, er det den danske lovgivning om aktieselskaber, der gør sig gældende i de tilfælde, hvor europæisk lovgivning er utilstrækkelig – f.eks. på områder, der ikke er beskrevet i europæisk lovgivning. Hvis selskabet er oprettet i Sverige, er det svensk lovgivning, der gør sig gældende osv. Et SE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor skal være beliggende i samme medlemsland. Dvs. at et SE-selskabs hovedkontor skal være i samme land, som det er oprettet og registreret i.
CPH Revision
CPH-Revision er ejet og ledet af godkendte revisorer og skatterådgivere, men udfører ikke erklæringsopgaver. CPH-Revision har specialiseret sig i følgende områder: Vores primære målgruppe er hovedaktionærer, mindre advokat- og revisionsfirmaer og service provideres i Danmark med udenlandske kunder. Derudover er vi specialister i danske SMBA-selskaber, kommanditselskaber, SE-selskaber (det europæiske aktieselskab), udenlandske fonde med hjemsted i Danmark og udlandet samt diverse selskaber inden for EU. Klik for mere information fra vores samarbejdspartner Aktino Skatteådgivning Klik for mere information omkring SMBA-selskaber: Bortset fra ledelsen har CPH-revision ingen direkte ansatte da selskabet blot virker som paraply-organisation for andre rådgivere. CPH-revision benytter følgende eksterne personer tilknyttet sin rådgivning: THORBJORN KRISTIAN HENRIKSEN CEO and Partner i Aktino-skatterådgiver ApS He is Certificated Master of Tax Law from Copenhagen Business School and holds additionally a Master’s Degree in Science (Business Administration and Auditing). Thorbjorn has been working for 10 years for The Danish Ministry of Taxation with strong focus on general tax compliance for multinational companies, transfer pricing, group taxation and international holding structures. He is a member of the International Tax Planning Association, registered corporate service provider, trustee and tax advisor with the Danish Business Authority. CEO of Bitcoin-Invest-association and Foreningen Rimelig-SKAT Thorbjorn is fluent in Danish and English. Contact information:Telephone: + 45 40 76 83 68Email: thorbjornhenriksen@cph-revision.dk ———————————————————————————————————————————————– CARSTEN KVIST Auditor in Kvist Revision Carsten Kvist is a certificated auditor and member of the Association of Chartered Certified Accountants FSR – Danish Auditors. He is a tax auditor from Denmark´s School of Public Administration (DFH) which is a division of Copenhagen Business School and he has for several years been teaching at DFH in tax law. Carsten has worked for more than 15 years in the Danish Ministry of Taxation and been engaged in European Commission’s simultaneous audits of international companies as well as transfer pricing. Carsten speaks Danish and English. Contact information:Telephone: + 45 51 17 13 92Email: carstenkvist@revisorkvist.dk
Guld investering
Guld som investering og skattely Guld er blevet en succesfuld safe-habour for et stigende antal investorer, hvilket skyldes mistillid til de gængse pengesystemer,de vestlige regeringers kamp mod sorte penge og en særlig skattebegunstigelse af guld. Vi giver nedenfor en redegørelse for guld-investorernes logik. Af Thorbjørn K.K. Henriksen, Aktino-skatterådgivere ApS Frygten for et kollaps af euro og dollar For at forstå denne frygt, skal vi have en kort introduktion til Nationaløkonomi. Forud for 15. august 1971 var alle vestlige valutaer de facto på en guldstandard via Bretton woodsamarbejdet. De enkelte valutaer var bundet op på dollaren, der igen kunne konverteres til guld til en fast pris (35 $/ounce guld). D. 15. august 1971 meddelte præsident Richard Nixon, at dollarenikke længere kunne konverteres til guld (USA erklæret sig selv konkurs), og alle vestlige valutaer blev såkaldte fiat-penge – altsåpenge, der ikke kan konverteres til noget af værdi, hvorfor det kun er lovgivning (tvang), der holder værdien oppe. Siden 1971 har guldet været en upolitisk skygge-valuta, der virker som en omvendt kanariefugl, der klare sig godt, når dollaren klarer sig dårligt. Guldet er steget fra 35 dollar/ounce i 1971 til 1702 dollar/ounce i 2012. Økonomerne James Turk og Peter Shiff, der begge forudså finanskrisen komme, frygter et dollar- og EURO-kollaps, hvis politikkerne vil løse gældskrisen via pengetrykning (nationalbanken bruge seddelpressen til at indfri statsgælden og bankernes gæld), og flere investorer deler denne frygt. Den tidligere amerikanske nationalbank direktør Paul Volckergiver også støtte til denne frygt. Han udtaler d. 22. september 2012 til The China post, at den nuværende ekspansive pengepolitik (pengetrykning) nødvendigvis må afløses af en tilsvarende penge-indskrænkning, hvis hyperinflation skal undgås, men han frygter det ikke vil ske grundet politisk pres. Hvis dem, der ejer amerikanske og europæiske obligationer, frygter en voldsom de facto devaluering via denne pengetrykning, kan det få dem til at sælge EURO- og dollar-obligationerne, og hvis det sker for ukontrollabelt, kan valutaerne kollapse og guldet stige eksplosivt. Kampen mod sorte penge og kreditorly øger prisen på guld I 2013 skal den amerikanske FATCA-lov implementeres ogindebærer, at alle banker i hele verden skal indberette automatisk til de amerikanske skattemyndigheder omkring amerikanske statsborgere, og selskaber, hvor amerikanske statsborgere har en væsentlig indflydelse, og det må forventes, at EU vil følge eftermed en tilsvarende lov. Philipp Hildebrand, tidligere leder af Nationalbanken i Schweiz, mener tillige, at i løbet af 5 år vil der være automatisk skatte-indberetning fra alle Schweiziske banker direkte til kundernes hjemland, og al bankhemmelighed er dermed definitivt fjernet. Endvidere må det antages, at bankerne i den nærmeste fremtid vil blokere flere og flere transaktioner, hvis de skattemæssigt eller i anden sammenhæng virker mistænkelige. Bankerne vil tillige i stigende omfang fryse-bankkontiene, hvis ind- og udbetalinger virker atypiske, og man kan blive pålagt at indhente en revisionsredegørelse for egen regning til at dokumentere lovligheden i transaktionerne. Det må også forventes, at bankerne i stigende grad vil opsige arrangementer med kunder fra høj-risiko-lande grundetovervågningsomkostningerne, reputational-damage og risikoen for eventuelle bøder, hvis ulovlig kontobrug finder sted. Det tilbageværende skatte- og kreditorly er derfor guld, og formuerne bliver da også konverteret til guld i accelererende tempo, hvilket øger prispresset på guld. Ligeledes bliver betalinger i guld mere og mere almindligt, hvilket i sig selv øger guldværdien. Flere firmaer tilbyder nu digitale guldbank-konti, hvor man kan betale regninger med digitale guldcheck, som modtageren kan konvertere til dollars eller euro. Alternativt vil Guld i 2013 og fremefter fungere som en såkaldtintermediary valuta, når der skal overføres penge mellem høj-risiko-lande og almindelig vestlige lande for at undgå, at bankerne fastfryser transaktionerne. Disse guldfirmaer tjener styrtende med penge, da konverteringen til almindelig valuta typisk koster 2-4 pct., hvilket hurtigt kan blive til astronomiske beløb. Tilbagevenden til guldstandarden I øjeblikket er guld et såkaldt tier-2 aktiv for bankerne, hvilket betyder, at kun 50 % af guldværdien kan medregnes til bankens likviditets-buffer, men rygtet går, at det snart bliver et tier-1 aktiv, hvorefter 100 % af guldværdien kan indgå i bankens særlige likviditetsreserve. Hvis det sker, vil det medføre en voldsom øgning i efterspørgslen efter guld. Petro-dollar-systemet vil blive afviklet I 1973 indførte USA petro-dollar systemet, hvorefter næsten al oliehandel skulle afvikles i dollars, og tillige blev dollarprovenuet i høj grad reinvesteret i USA, hvilket gav dollaren en ubetinget førerposition i forhold til andre valutaer. Oprindeligt ønskede OPEC-landene en særlig olievaluta, der skulle være en sammenblanding af guld, D-mark, Britiske pund, Yen, Franske franc og amerikanske dollars. Men USA fik handlet på plads, at oliehandlen udelukkende skulle ske i dollars. Men Iran, der er OPEC’s næststørste olieproducent, tager ikke længere imod dollars, men derimod guld og andre valutaer. Kina, Japan og Indien har f.eks. fået lov til at betale for olien med sine egne valutaer. Lande som Nordkorea, Syrien og Venezuela er også kommet på listen over lande, der ikke modtager dollars for deres oliebetalinger. Yderligere har United Arab Emirates givet Kina mulighed for at betale for olie i Yuan. Hvis flere olielande opgiver dollaren som eneste betalingsmiddel, så kan det medføre et efterspørgsel-kollaps på dollars, og guldet målt i dollars vil tage drastiske stigninger. Irak forlod dollaren som oliebetaling i år 2000 og valgte EURO. Rygtet siger, at det var den egentlige grund til invasionen af Irak. Da USA i maj 2003 fik kontrol over olien i Irak blev EUROenvraget til fordel for dollaren. Dollaren som verdens handlesvaluta vil sandsynligvis stoppe: BRICS landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og sydafrika) er blevet enig om, at gå uden om dollaren ved interne handler, og Japan, Rusland og Kina har lavet tilsvarende aftale. I en IMF Report 7 januar 2011 taler man om at skabe en verdensvaluta uden at præcisere det nærmere, men flere gætter på en guldstandard. UN meddelte I 2010: “A new global reserve system could be created, one that no longer relies on the United States Dollar as a single major reserve currency” Bill Murphy, Chairman, Gold anti-Trust action CMTE, udtaler, at flere nationalbanker (Indien, Rusland, Mexico, Kina og Tyrkiet) allerede er begyndt at forberede sig på en kraftig devaluering af EURO- og dollar, hvorfor disse Nationalbanker i stilhed konverterer sine dollar- og EURO-reserver til guld og andre valutaer. Kina, der er verdens største guldproducent, har en særlig interesse i at vende tilbage til guld. Mister dollaren sin status som central verdensvaluta, vil centralbankernes behov for oplagring af dollars mindskes betydeligt. Guld og andre ædelmetaller er i Danmark skattebegunstiget? Guld og andre ædelmetaller er i Danmark skattebegunstigetforstået på den måde, at det ikke bliver ramt af den særlige skattely-skat (CFC-skat). CFC-skat betyder, at hvis man har sine finansielle aktiver i et selskab fra et lavskatte-land, så skal den finansielle indtægt i skattely-selskabet påføres direkte på aktionærens selvangivelse. Men ædelmetaller er undtaget, da de ikke betragtes som finansielle aktiver. Man kan således placere guldet i et BVI-selskab uden at blive ramt af den særlige skattely-skat. Den helt store gevinst kommer dog, hvis
Skatterådgivning
Hvad er skatterådgivning? Indledningsvis er det vigtigt at sondre mellem skatterådgivning og skattevejledning. Skatterådgivning handler om at tilvejebringe forslag til dispositioner, der kan minimere skatten, hvorimod skattevejledning blot handler om at redegøre for skattereglerne, og hvordan man indberetningsmæssigt mv. ifølge loven må indrette sig herpå (tax compliance). Skattemyndighederne er forpligtiget til at give skattevejledning til borgerne, men yder ikke skatterådgivning. Man behøver derfor ikke at gå til en skatterådgiver, hvis man kun ønsker skattevejledning. Skatterådgivning i grå-zonen Indenfor skatterådgivning taler man om rådgivning i hvid zone, grå zone og sort zone. Skatterådgivning indenfor hvid zone eksisterer som udgangspunkt ikke. Foretager man nogle dispositioner, der alene er båret af ønsket om en skattebesparelse, så er det minimum en grå-zone – medmindre man kun udnytter de muligheder for skatteeliminering som myndighederne eksplicit har indlagt i loven. F.eks. indbetaling på en fradragsberettiget rate-pension eller en skattefri omstrukturering mv. Men uden for dette område er alt en grå-zone. Det skyldes bl.a., at skattemyndighederne og domstolene i sin magtarrogance har taget definitionsretten til ordene og vilkårligt selv bestemmer, hvilket bevisbyrdeniveau skatteyderen skal underlægges. Dermed kan myndighederne og domstolene altid opnå det resultat de ønsker – uanset hvad der står i loven. Det er således ikke juraen, der finder resultatet, men resultatet, der finder juraen. Domstolene opererer i realiteten som små minifolketing, der via bagdøren foretager lovgivning med tilbagevirkende kraft. Et godt eksempel er parcelhusreglen. Parcelhusreglen tilkendegiver, at man kan sælge sin bolig skattefrit, hvis man har anvendt boligen privat. Der er ikke loven eller lovbemærkningerne nogen udmelding om, hvor intensiv den private anvendelse skal være, så skal man følge almindelig lovfortolkning, så skulle et par dages privat anvendelse være nok. Man domstolene kan frit vælge at sige, at den private boliganvendelsen skal være kvalificeret seriøs, og med dette udgangspunkt kan domstolene frit opdigte nye betingelser, der ikke står i loven eller lovbemærkningerne. F.eks. kan dommerne sige, at det kun er en seriøs privat anvendelse, hvis man flyttede ind i boligen med henblik på at bo der tidsubestemt, og skatteyderen har bevisbyrden for at påvise, at denne betingelse er opfyldt – og hvordan løfter skatteyderen lige den bevisbyrde. Eller dommeren kan sige, at det kun er en seriøs privat boliganvendelse, hvis man har anvendt boligen privat i minimum 2 år – og pludselig har domstolene opdigtet en 2-årsfrist – som du naturligvis ikke kendte. Mange der har anvendt sin bolig privat, og dermed opfylder lovens ordlyd, må derfor sande, at salgsprovenuet alligevel ikke var skattefrit selvom de opfyldte lovens ordlyd omkring skattefrihed. Bevisbyrdeniveauet bestemmer domstolene og myndighederne også helt suverænt. Skal man følge almindelig lovfortolkning, så skal skatteyderen blot sandsynliggøre, at de relevante fradragsbetingelser er tilstede, hvilket vil sige mere end 50 % sandsynlighed, men myndighederne og domstolene kan vilkårligt vælge at løfte bevisbyrde-niveauet til noget nær 100 %. Domstolene kan også blot fremføre, ”Skatteyderen har bevisbyrden for at påvise, at de relevante fradragsbetingelser er tilstede. Sagsøger har ikke med sine forklaringer og indsendte dokumentation løftet denne bevisbyrde. Skatteministeriet bliver at frifinde”. Domstolene behøver slet ikke kommentere, hvorfor dokumentationen er utilstrækkelig. Eller domstolene kan skrive i deres konklusion; ”Det juridiske set-up har ikke en sådan økonomisk substans, at det skal tillægges skattemæssig betydning. Skatteministeriet bliver at frifinde”. Domstolene kan altid med et pennestrøg tilsidesætte det juridiske set-up – uden nærmere begrundelse. I Danmark har vi ingen omgåelsesparagraf som i Sverige, men det skyldes alene det forhold, at en sådan omgåelsesbestemmelse er helt overflødig i Danmark. Domstolene dømmer alligevel som om der eksisterede en omgåelsesbestemmelse. Derudover er dommernes viden omkring skatteret meget ringe, hvilket i praksis medfører, at man næsten altid giver skattemyndighederne medhold. Man magter ikke opgaven at være overdommer i skattekonflikten. Effektiv Skatterådgivning og skatteplanlægning Skal der laves effektiv skatterådgivning, skal man opfylde en af følgende 3 betingelser: Ad 1) I modsætning til de nationale domstole, så har EF-domstolen et meget positivt syn på skatterådgivning, så længe skatterådgivningen ikke hviler på fiktive dispositioner. Myndighederne og domstolene i de enkelte medlemslande har således lidt adskillige nederlag, når sagen endte hos EF-domstolen. Gang på gang har EF-domstolen meddelt, at det er helt i overensstemmelse med EU-rettens ånd og bogstav, at virksomheder foretager selskabs-etablering i andre EU-lande – alene med det formål at spare i skat. Ifølge EF-domstolen er skattebesparelse et helt legitimt mål at forfølge. EU-retten er relevant, når der foretages grænseoverskridende dispositioner indenfor EU – f.eks. transfer pricing eller selskabsetablering Ad 2) Ved selskabsetableringer i andre lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, så er der gode muligheder for skatteplanlægning. I den internationale skatteret er det f.eks. således, at selskaber skal betale skat i det land, hvor selskabet har ledelsens sæde – altså der hvor direktøren bor. Oprettelse af et Cypern-selskab med lokal ledelse medfører således, at selskabet skal beskattes på Cypern. De danske skattemyndigheder kan så i princippet fremføre, at direktøren blot er en stråmandsdirektør – eller at aktionæren i Danmark skal bevise, at det reelt ikke er ham der styre selskabet. Men de Cypriotiske skattemyndigheder vil jo med rette fremføre, at hvis den Cypriotiske direktør er den eneste tegningsberettiget i selskabet, så er han også reelt direktør – hvilket er i overensstemmelse med OECD-guidelines, og da de danske og cypriotiske skattemyndigheder i princippet skal være enige, så bliver det meget tungt for de danske skattemyndigheder at underkende arrangementet. Transfer pricing er også et godt værktøj da Danmark jo kun kan lave en transfer-princing forhøjelse, hvis de udenlandske skattemyndigheder vil foretage en tilsvarende nedsættelse, hvilket de sjældent vil. Ad 3) Det hjælper betydeligt på skatteplanlægningen, hvis de dispositioner man foretager, også er almindelig driftsmæssig begrundet. Her skal man være opmærksom på, at de forskellige lav-skattelande også har andre fordele end det skattemæssige. Det kan være smidigere selskabsretlige regler, billigere arbejdskraft eller bedre investeringsmuligheder. Dubai, der er et nul-skatteland, bliver også kaldt guld-landet fordi en meget stor del af verdens good delivery gold bars placeres i Dubai. Skal man investere i good delivery gold bars, så er det hensigtsmæssigt at etablere et selskab i Dubai med en lokal direktør, der er omfattet af de lokale hvidvaskningsregler, så man kan overholde de lokale
Selskaber i EU
Det er endnu ikke gået op for advokater og revisorer, hvor store muligheder der gemmer sig i udenlandske selskaber indenfor EU – både i relation til skatteplanlægning og kreditorbeskyttelse mv. F.eks. kan man i lande som Gibraltar, Cypern og Malta vælge et selskab som direktør, hvilket giver ekstra kreditorbeskyttelse og mulighed for skatteplanlægning. Endvidere har flere lande lempeligere revisionskrav, og det er væsentlige billigere i revisionsomkostninger. Læs mere om selskaber indenfor EU Det er endnu ikke gået op for advokater og revisorer, hvor store muligheder der gemmer sig i udenlandske selskaber indenfor EU – både i relation til skatteplanlægning og kreditorbeskyttelse mv. F.eks. kan man i lande som Gibraltar, Cypern og Malta vælge et selskab som direktør, hvilket giver ekstra kreditorbeskyttelse og mulighed for skatteplanlægning. Endvidere har flere lande lempeligere revisionskrav, og det er væsentlige billigere i revisionsomkostninger. Læs mere om selskaber indenfor EU